Nedenfor bringes den eneste eksisterende danske version af det Humanistiske Manifest II fra 1973*. Denne oversættelse er foretaget på baggrund af den engelske version, som findes i bogen "The Four Trojan Horses of Humanism" af Harry Cohn.
Kursiveringerne i manifestets tekst angiver, hvilke afsnit, der er citerede i bogen. De citerede underafsnit indledes af et bogstav i parentes f.eks. (c). En henvisning fra fodnoterne i bogen som f.eks. HM2.12.c betyder at citatet stammer fra manifestets 12. afsnit, underafsnit c. Disse henvisninger er også indsat i det samlede manifest i dette appendix.
Fed kursivering angiver, at ordene fra manifestets oprindelige forfatteres side var fremhævede.
Det Humanistiske Manifest II er opdelt i et forord og en indledning med 16 efterfølgende punkter opdelt i hovedgrupper (Markeret med FED SKRIFT samt en afslutning. Nummereringen er de humanistiske forfatteres originale mens det er indeværende forfatter, der har skitseret den korte indholdsfortegnelse som her er gengivet kursiveret - det originale manifest har ingen indholdsfortegnelse, ligesom de parentetiske underafsnit (a) er indsat for lettere at referere fra analysen til det samlede manifest):
FORORD
Med de første udfald mod Gud og Religion
INDLEDNING
Fremtiden som kun kan reddes af humanismen
RELIGION
1. Forkastelse af åbenbaring, Gud, ritual, trosbekendelse
2. Forkastelse af frelse og evigt liv...
ETIK
3. Situationsetik
4. Fornuft og Intelligens er bedre end tro og følelser
INDIVIDET
5. Det enkelt individs frie valg over al moral og religion
6. Alle former for seksualitet er tilladt
DEMOKRATISK SAMFUND
7. Menneske-rettighederne er et krav
8. Deltager-demokrati på alle niveauer
9. Adskillelse af kirke og stat og ideologier og stat
10. Økonomisk velfærd er målet
11. Lige rettigheder for alle
VERDENSSAMFUNDET
12. Afskaffelse af nationale grænser
13. Afskaffelse af krig og vold
14. Samarbejde om økologien
15. Samarbejde om økonomi og udvikling
16. Teknologien som vigtig nøgle
17. Øget kommunikation og samfærdsel
MENNESKEHEDEN SOM EN ENHED
Det er nu 40 år siden Det Humanistiske Manifest I fremkom i 1933. Begivenheder siden da får denne tidligere erklæring til at virke alt for optimistisk. Nazismen har vist hvilke dybder af brutalitet, menneskeheden formår at udøve. Andre totalitære regimer har undertrykt menneskerettighederne uden at gøre ende på fattigdommen. Videnskaben har undertiden medført lige så meget ondt som godt. De seneste tiår har vist os at man kan udkæmpe umenneskelige krige i fredens navn. Tilløb til politistater selv i demokratiske samfund, udbredt regerings-spionage, andre former for misbrug fra militære, politiske og industrielle eliters side og den vedblivende hårdnakkede racisme præsenterer alle sammen et anderledes og vanskeligt socialt perspektiv. I forskellige samfund er kravene om lige ret for kvinder og minoritets-grupper en alvorlig udfordring til vor generation.
Da vi nu nærmer os det enogtyvende århundrede, har vi imidlertid brug for en bekræftende og håbefuld vision. Tro i samme målestok som en fremadskridende kundskab er også nødvendig. I valget mellem desperation og håb reagerer humanisterne i dette Humanist Manifesto II med en positiv erklæring i disse usikre tider.
(a) Ligesom i 1933 tror humanisterne stadig at traditionelle former for teisme, specielt tilliden til en Gud, som hører bønner og som formodes at elske mennesker og have omsorg for dem, lytte til og forstå bønner og være i stand til at gøre noget ved dem, en forældet forestilling, der totalt savner mangler bevis.
(b) Troen på en frelse, der alene er baseret på en højtidelig erklæring, forekommer stadig at være skadelig, idet den afleder folk med falske forhåbninger om en kommende himmel.)
(c) Fornuftige sind sætter sin lid til andre hjælpemidler for at overleve.
De, som underskriver Humanist Manifesto II frasiger sig fremsættelsen af en bindende tros-erklæring; deres individuelle synspunkter kunne udtrykkes på vidt forskellige måder. Denne erklæring er imidlertid et forsøg på at udtrykke en vision i en tid, som har brug for vejledning. Der bør udvikles nye erklæringer til at erstatte denne, men for dagen i dag er det vor overbevisning, at humanismen tilbyder et alternativ, som kan tjene nutidens behov og lede menneskeheden hen mod fremtiden.
Paul Kurtz, Redaktør af The Humanist
Edwin H. Wilson, forhenværende redaktør
Det næste århundrede kan og bør være det humanistiske århundrede. Dramatiske videnskabelige, teknologiske og stadigt accelererende sociale og politiske ændringer flokkes i vor bevidsthed. Vi har praktisk taget erobret planeten. Udforsket månen, overvundet de naturlige grænser for transport og kommunikation; vi står overfor en ny tidsalders morgengry (The Dawn of a New Age o.a.), parat til at bevæge os længere ud i rummet og måske befolke andre planeter.
(a) Ved viselig anvendelse af teknologien kan vi styre vore omgivelser, besejre fattigdommen, markant reducere sygdommene, forlænge vor levetid, markant ændre vor adfærd, ændre forløbet af den menneskelige evolution og den kulturelle udvikling, udløse vældige ny kræfter og udstyre menneskeheden med en hidtil uset mulighed for at opnå et overstrømmende og meningsfuldt liv.
Fremtiden er imidlertid farefuld. Samtidig med, at vi har lært at anvende den videnskabelige metode på naturen og menneskelivet, har vi åbnet døren for økologisk skade, overbefolkning, umenneskelige institutioner, totalitær undertrykkelse, og atomare og biokemiske katastrofer.
(b) Ansigt til ansigt med apokalyptiske profetier og dommedags-udsigter er der mange, der i desperation smider fornuften over bord og kaster sig i favnen på irrationelle kulter og teologier, som medfører virkelighedsflugt og manglende engagement.
(c) Hverken de traditionelle moral-love eller de nye irrationelle kulter kan leve op til nutidens og morgendagens behov.
(d) Falske teologier om håb og messianske ideologier, som blot erstatter gamle dogmer med nye kan ikke leve op til de faktiske forhold i verden. De adskiller snarere end forener folk.
For at overleve kræves der dristige og frimodige forholdsregler. Vi må udvide anvendelserne af den videnskabelige metode i stedet for at frasige os den. Vi må sammensmelte fornuften med medlidenheden for at opbygge konstruktive social og moralske værdier. Konfronteret med så mange forskellige muligheder for fremtiden, må vi beslutte os til hvilke af dem, vi ønsker at stræbe efter. Det endelige mål bør være opfyldelsen af de muligheder for vækst, der er til stede i det enkelte menneskes personlighed - ikke blot for de få udvalgte, men for alle mennesker. Kun en fælles verden og verdensomspændende forholdsregler vil være tilstrækkelige.
Et humanistisk syn på tilværelsen vil kunne drage næring af det enkelte menneskes kreativitet og tilvejebringe visioner og modet til at arbejde sammen. Dette livssyn understreger den rolle, som mennesker kan spille i deres egen handleområde. De kommende tiår råber efter afgjorte, klarsynede men og kvinder, som er i stand til at opbyde den vilje, intelligens og samarbejdsevne, der skal til at skabe en ønskværdig fremtid. Humanismen kan give det formål og den inspiration, som so mange søger efter; det kan give personlig mening og betydning i menneskelivet.
Der findes i vor samtid mange forskellige former for humanisme. Varianterne og hoved-temaerne i den naturalistiske humanisme omfatter "videnskabelig", "etisk", "demokratisk", "religiøs" og "marxistisk" humanisme. Fritænkere, ateister, agnostikere, skeptikere, deister, rationalister, etikere og liberal religion påberåber sig alle at være arvinger af den humanistiske tradition. Humanismens rødder går tilbage til det gamle Kina, det klassiske Grækenland og Rom gennem renæssancen og oplysningstiden til den moderne verden videnskabelige revolution. Men synspunkter, som blot forkaster teisme er ikke ensbetydende med humanisme. De savner engagement i den positive tro på mulighederne i mennesket fremskridt og de værdier, som er centrale for dem. Mange i religiøse grupper, som tror på humanismens fremtid påberåber sig nu humanistiske akkreditiver.
(e) Humanismen er en etisk proces, som sætter os alle sammen i stand til at gå ud over og hinsides de ting, der skiller os: helteskikkelser, dogmatiske tros-bekendelser og rituelle skikke i fortidens religioner eller deres blotte modsætninger.
Vi erklærer et sæt almene principper, som kan tjene som grundlag for samlet handling - positive principper der er relevante for menneskets nuværende tilstand. De udgør en plan for et verdsligt samfund i planetær målestok.
Af disse årsager forelægger vi hermed dette nye Humanistiske Manifest for menneskehedens fremtid; for os er det en håbets vision, en vejledning i tilfredsstillende overlevelse:
1.
(a) I sin bedste egenskab kan religion inspirere til hengivelse til de højeste etiske idealer. Fremme af moralsk hengivenhed og kreativ forestillingsevne er udtryk for ægte "åndelig" erfaring og stræben.
(b) Vi tror imidlertid, at de traditionelle dogmatiske eller autoritære religioner, som sætter åbenbaring, Gud, ritualer eller trosbekendelser højere end menneskelige behov og erfaringer, gør menneske-arten en stor bjørnetjeneste.
(c) Enhver beskrivelse af naturen bør kunne bestå det videnskabelige vidnesbyrds prøve. efter vor bedømmelse er den traditionelle religions dogmer og myter ikke i stand til dette. Selv så langt henne i historien som nu, er det nødvendigt at gentage visse grundlæggende fakta baseret på en kritisk anvendelse af videnskabelig fornuft. Vi finder utilstrækkelige vidnesbyrd til at tro på eksistensen af noget overnaturligt; det er enten meningsløst eller irrelevant i forholdet til spørgsmålet om menneskeracens overlevelse og tilfredsstillelse.
(d) Som ikke-teister tager vi vort udgangspunkt i mennesket ikke i Gud, i naturen ikke i Guddommen. Ganske vist kan naturen rumme større dybder end vi er klare over på nuværende tidspunkt; men enhver ny opdagelse vil imidlertid kun udvide vort kendskab til det naturlige.
Nogle humanister er af den opfattelse, at vi burde omtolke traditionelle religioner og udstyre dem med et betydningsindhold, som passer til den nuværende situation. Sådanne omtolkninger vil imidlertid ofte videreføre gamle afhængighedsforhold og former for virkelighedsflugt; de bliver let uklare og hæmmer den frie anvendelse af intellektet. Vi har mere brug for radikalt nye formål og mål for mennesket.
(e) Vi anerkender behovet for at bevare de bedste etiske lærer i menneskehedens religiøse traditioner, hvoraf mange er fælles arvegods. Men vi forkaster de træk hos den traditionelle religiøse moral, som fornægter mennesker en fuld anerkendelse og værdsættelse af deres egne muligheder og ansvar.
(f) Traditionelle religioner tilbyder menneskeheden trøst, men lige så ofte hindrer de mennesker i at hjælpe sig selv eller opleve deres fulde potentiel. Sådanne institutioner, trossætninger og ritualer hæmmer ofte vilje til at tjene andre. Alt for ofte opfordrer traditionel tro til afhængighed i stedet for uafhængighed, lydighed snarere end selvtillid, frygt snarere end mod.
(g) I den seneste tid har de frembragt en social aktivitet med mange tegn på relevans i efterdønningerne af "gud er død"-teologierne. Men vi er ude af stand til at få øje på nogen form for formål eller forsyn angående menneske-arten.
(h) Selv om der er meget, vi ikke ved, så er mennesker stadig ansvarlige for, hvad vi er og hvad vi vil blive. Ingen guddom vil frelse os; vi må frelse os selv.)
2.
(a) Løfter om udødelig frelse eller frygt for evig fordømmelse er både illusoriske og skadelige. De afleder mennesker fra de øjeblikkelige gøremål, fra at realisere sig selv og fra at rette op på sociale uretfærdigheder.
(b) Moderne videnskab tror ikke på sådanne historiske opfattelser som "Deus ex Machina" og den selvstændige sjæl. Videnskaben bekræfter tvært imod, at menneske-arten er opstået ud af naturlige evolutionære kræfter.
(c) Så vidt vi ved er hele personligheden en funktion af den biologiske organismes transaktioner i en social og kulturel sammenhæng. Der er intet pålideligt vidnesbyrd om at livet varer længere en legemets død.
(d) Vi lever videre i vore efterkommere og gennem den måde vi har øvet indflydelse på andre i vor kultur.
(e) Traditionelle religioner er visselig ikke de eneste hindringer for menneskets fremskridt. Andre ideologier er også i stand til at hæmme menneskets fremskridt. Visse former for politiske ideologier virker nærmest religiøse og afspejler de værste egenskaber ved ortodoksi og autoritetstro, især når de ofrer enkeltindivider på utopiske løfters altre.
(f) Rent økonomiske og politiske synspunkter har som regel, uanset om de er kapitalistiske eller kommunistiske samme virkning som religiøse og ideologiske dogmer. Selv om mennesker utvivlsomt har brug for både økonomiske og politiske mål, har de også brug for kreative værdier at leve for.
3.
(a) Vi fastslår, at moralske værdier udspringer af menneskelig erfaring.
(b) Etik er autonom og situations-bestemt og kræver ingen teologisk eller ideologisk sanktionering.
(c) Etik stammer fra menneskets behov og interesser. Benægtelse af dette forvrider hele grundlaget for livet. Menneskelivet har betydning fordi vi skaber og udvikler vor fremtid.
(d) Lykke og kreativ realisering af menneskelige behov og ønsker - enkeltvis og til fælles glæde - er humanismens grundtema. Vi stræber efter et godt liv her og nu. Målet er at søge livets berigelse på trods af de vulgære, kommercielle, bureaukratiske og umenneskeliggørende kræfter.
Fornuft og intelligens
4.
(a) Fornuft og intelligens er de mest effektive redskaber menneskeheden har i eje. Der findes ingen erstatning for disse: hverken tro eller følelser er tilstrækkeligt i sig selv.
(b) Den kontrollerede anvendelse af videnskabelige metoder, som har omformet natur- og social-videnskaberne siden Renæssancen skal anvendes yderligere til løsningen af menneskets problemer.
(c) Men fornuften skal afbalanceres med ydmyghed, eftersom der ikke er nogen gruppe, som har eneret på visdom eller dyd. Ej heller er der nogen garanti for at alle problem kan løses eller alle spørgsmål finde svar. Dog er kritisk intelligens med en tilførsel af menneskelige omsorg den bedste metode, som menneskeheden har til løsningen af problemer. Fornuften bør afbalanceres med medlidenhed og medfølelse og hele personen bør tilgodeses.
(d) Således gør vi os ikke til fortalere for anvendelsen af videnskabelig intelligens uafhængigt af eller i modsætning til følelser, for vi tror på opdyrkelse af følelser og kærlighed. Efterhånden som videnskaben udvider grænserne for, hvad der er kendt, fornyes menneskets fornemmelse af undren til stadighed, og kunst, poesi og musik får indpas sammen med religion og etik.
5.
(a) Værdien og værdigheden af det enkelte menneske er en væsentlig humanistisk værdi. Det enkelte menneske bør opmuntres til at indse sine egne kreative evner og ønsker.
(b) Vi forkaster alle religiøse, ideologiske eller moralske love, som nedgør den enkelte, undertrykker friheden, sløver intellektet og umenneskeliggør personligheden.
(c) Vi tror på maksimal individuel selvbestemmelse i samklang med socialt ansvarlighed. Skønt videnskaben kan gøre rede for årsagerne til adfærd, så er mulighederne for individuelle frie valg til stede i menneskelivet og disse bør blive flere
6.
(a) På det seksuelle område tror vi at den form for intolerante holdninger, som ofte dyrkes af ortodokse religioner og puritanske kulturer, i urimelig grad undertrykker seksuel adfærd.
(b) Retten til prævention, provokeret abort og skilsmisse bør anerkendes.
(c) Skønt vi ikke godkender udnyttende og nedværdigende former for seksualitet ønsker vi heller ikke at forbyde hverken ved skrevne eller uskrevne love nogen former for seksuel adfærd mellem voksne partnere, som er indbyrdes enige.
(d) De mange former for seksuel udforskning bør ikke i sig selv betragtes som "onde". Uden at billige sanseløs ligegyldighed eller tøjlesløs promiskuitet bør et civiliseret samfund være tolerant. Bortset fra at gøre andre fortræd eller tvinge dem til at gøre det samme, bør det enkelte individ have lov til at udtrykke deres seksuelle tilbøjeligheder og vælge den livsstil, de foretrækker.
(e) Vi ønsker at fremme udviklingen af en ansvarlig holdning overfor seksualitet, som ikke blot gør mennesker til seksual-objekter og hvori intimitet, følsomhed, respekt og ærlighed i indbyrdes forhold opmuntres. Moralsk uddannelse til børn og voksne er en vigtig måde at udvikle bevidsthed og seksuel modenhed på.
7.
(a) For at fremme friheden og værdigheden må den enkelte opleve den fulde rækkevidde af borgerrettigheder i alle samfund. Dette indebærer talefrihed og presse-frihed, politisk demokrati, lovfæstet ret til at opponere mod regeringens politik, retfærdige domstole, religionsfrihed, foreningsfrihed samt kunstnerisk, videnskabelig og kulturel frihed.)
(b) Det indebærer også anerkendelsen af individets ret til at dø med værdighed....
(c) Det indebærer også... eutanasi og retten til selvmord.
(d) Vi er modstandere af den stigende krænkelse af privatlivet, uanset med hvilke midler, i både totalitære og demokratiske samfund. Vi ønsker at sikre, udvide og gennemføre de principper for menneskelige frihed, som har udviklet sig fra Magna Carta til Menneske-rettigheds-erklæringen og den Universelle Menneske-rettigheds-erklæring.
8.
Vi er tilhængere af et åbent og demokratisk samfund. Vi må udbrede deltagerdemokratiet i den sande form til økonomien, skolen, familien, arbejdspladsen og frivillige foreninger. Der må ske en decentralisering af beslutningsprocesserne, så de omfatter en udbredt deltagelse af folk på alle niveauer - social, politisk og økonomisk. Enhver bør have indflydelse på udviklingen af de værdier og mål, som afgør deres liv. Institutioner bør være ansvarlige overfor udtrykte ønsker og behov. Betingelserne for arbejde, uddannelse, andagt og leg bør menneskeliggøres. Fremmedgørende kræfter bør modificeres eller udslettes og bureaukratiske strukturer bør holdes på et minimum. Mennesker er vigtigere end De Ti Bud, regler, forskrifter og regulativer.
9. En adskillelse mellem kirke og stat og en adskillelse mellem ideologi og stat er bydende nødvendig. Staten bør opmuntre til den størst mulige frihed for forskellige moralske, politiske, religiøse og sociale værdier i samfundet. Den bør ikke begunstige nogen særlige religiøse grupper gennem anvendelse af offentlige midler, ej heller vie sig til en enkelt ideologi og derved komme til at virke som redskab for propaganda eller undertrykkelse - specielt overfor afvigere.
10. Menneskelige samfund bør vurdere økonomiske værdier ikke ud fra retoriske eller ideologiske kriterier, men ud fra hvorvidt de øger den økonomiske velfærd for alle individer og grupper og mindsker fattigdom og elendighed, øger den samlede menneskelige tilfredshed og befordrer livskvaliteten. Således står døren åben for alternative økonomiske systemer. Vi må demokratisere økonomien og dømme den efter dens ansvarlighed overfor menneskelige behov, idet resultaterne bedømmes ud fra det fælles gode.
Princippet om moralsk ligeværd
11.
(a) Princippet om moralsk ligeværdmå udstrækkes gennem fjernelse af al forskelsbehandling som følge af race, religion, køn, alder eller nationalitet. Dette betyder lige anledning og lige anerkendelse af talenter og præstationer.
(b) Den enkelt må opmuntres til at bidrage til sin egen forbedring.
(c) Hvis de ikke er stand til de, bør samfundet tilvejebringe midler til at tilfredsstille deres grundlæggende økonomiske, sundhedsmæssige og kulturelle tarv, hvilket, hvor end resurserne muliggør det, indebærer en garanteret årlig indtægt.
(d) Vi har omsorg for de ældres, de svageliges, de dårligt stilledes og de udstødtes velfærd - de mentalt retarderede, forladte eller misbrugte børn, de handicappede, de fængslede, stofmisbrugerne - for alle som bliver forsømt eller overset af samfundet. En praktiserende humanist bør gøre det til sit kald at menneskeliggøre personlige relationer.
(e) Vi tror på retten til universel uddannelse. Alle har ret til den kulturelle mulighed for at realisere sine specielle muligheder og talenter. Skolerne bør fremme et tilfredsstillende og produktivt liv. De bør være åbne på alle niveauer for hvem som helst; man bør opmuntres til at opnå de bedste resultater. Fornyende og eksperimentelle former for undervisning skal bydes velkommen. De unges energi og idealisme fortjener at blive værdsat og kanaliseret til konstruktive formål.
(f) Vi forkaster racemæssige, religiøse, etniske eller klassebetingede modsætninger. Skønt vi tror på kulturel mangfoldighed og opmuntrer racemæssig og etnisk stolthed, forkaster vi skillevægge, som fremmer fremmedgørelse og sætter folk og grupper op imod hinanden. Vi forestiller os et integreret samfund, hvor mennesker har maksimale muligheder for frie og frivillige foreningsdannelser.)
(g) Vi er kritiske overfor sexisme eller seksuel chauvinisme - hvad enten den er maskulin eller feminin. Vi tror på lige ret for både kvinder og mænd til at opfylde deres specielle karrierer og muligheder, efter hvad de finder for godt, uden diskriminering af den enkelte.
12.
Vi finder det beklageligt, at menneskeheden er opsplittet af nationalistiske årsager. Vi har nået et vendepunkt i menneskehedens historie, hvor den bedste mulighed er at overskride grænserne for national suverænitet og stræbe efter opbygningen af et verdenssamfund, hvori alle dele af menneskehedens familie kan deltage. Således ser vi frem til udviklingen af et system af verdensomfattende love og en verdensorden, som hviler på en mellemfolkelig føderal regering. Denne vil anerkende kulturel pluralisme og variation. Den vil ikke udelukke stolthed over national oprindelse og bedrifter, ej heller behandlingen af regionale problemer på regional basis. Men menneskehedens fremskridt kan ikke længere opnås ved ensidig fokusering på en bestemt del af verden. Vestlig eller østlig, udviklet eller underudviklet. For første gang i menneskehedens historie kan ingen del af menneskeheden isoleres fra de andre. Den enkeltes fremtid er på en eller anden måde forbundet med alle andres.
Således bekræfter vi endnu en gang en beslutning om at opbygge et verdenssamfund samtidigt med , at vi indser, at dette stiller os overfor nogle vanskelige valg.
13. Dette verdenssamfund skal fraskrive sig at benytte vold og magt som udvej, til løsning af internationale uoverensstemmelser. Vi tror på en fredelig løsning af konflikter ved internationale domstole og ved udvikling af forhandlingens og kompromisets kunst. Krig er forældet. Det samme gælder anvendelsen af kernevåben og biologiske eller kemiske våben. Det er bydende nødvendigt for planeten at reducere militærudgifterne og anvende disse besparelser til fredelige formål til gavn for folkene.
14. Verdenssamfundet er nødt til at indgå i en kooperativ planlægning omkring anvendelsen af de hastigt svindende resurser. Planeten Jorden må betragtes som et enkelt økosystem. Økologisk skade, rovdrift på resurser og overvældende befolkningstilvækst må bringes under kontrol efter mellemfolkelig overenskomst. Opdyrkelsen og bevarelsen af naturen er et moralsk spørgsmål; vi bør betragte os selv som en del af de kilder, der gør det muligt for os at leve i naturen. Vi må frigøre vores verden fra unødvendig forurening og affald, idet vi med ansvar bevarer og skaber værdier, både i naturen og i mennesker. Den samvittighedsløse rovdrift på naturressourcerne må ophøre.
15.(a) Problemerne ved økonomisk vækst og udvikling kan ikke længere løses af en enkelt nation; de er af verdensomspændende art.
(b) Det er de udviklede landes moralske pligt - gennem en international myndighed til sikring af menneskerettighederne - at tilvejebringe massive tekniske, landbrugsmæssige, medicinske og økonomiske former for bistand, herunder teknikker til fødselskontrol, til udviklingslandene.
(c) Verdens fattigdom må ophøre. Således børn man på verdensomspændende plan reducere ekstreme forskelle i formue, indkomst og økonomisk vækst.
16. Teknologien er en livsvigtig nøgle
(a) Teknologien er en livsvigtig nøgle til menneskeligt fremskridt og udvikling. Vi tager afstand fra enhver form for besværgelser, som ukritisk fordømmer al teknologi og videnskab, samt opfordringer til ikke yderligere at anvende videnskabelige fremskridt til menneskehedens gode.
(b) Vi gør indsigelser mod enhver tendens til at censurere videnskabelig grundforskning på baggrund af moralske, politiske eller sociale motiver.
(c) Teknologien må imidlertid omhyggeligt vurderes ud fra konsekvenserne af dens anvendelse; skadelige og ødelæggende forandringer bør undgås. Vi bliver specielt oprørte, når teknologi eller bureaukrati styrer, manipulerer elle modificerer mennesker uden deres samtykke. Det at en ting er teknisk muligt er ikke ensbetydende med, at det er socialt eller kulturelt ønskeligt.
17. Vi må udvide kommunikationen og bevægeligheden på tværs af grænserne. Rejse-restriktioner må ophøre. Verden må være åben for forskellige politiske, ideologiske og moralske synspunkter og udvikle et verdensomspændende system af TV og radio til information og uddannelse. Vi efterlyser således fuld internationalt samarbejde omkring kultur, videnskab, kunst og teknologi på tværs af ideologiske grænser. Vi må lære at leve åbent sammen, hvis vi ikke skal gå til grunde sammen.
18.
(a) Afslutningsvis: Verden kan ikke vente på at en forsoning mellem konkurrerende politiske eller økonomiske systemer skal løse dens problemer. Nu er det på tide, at mænd og kvinder af god vilje skal fremme opbygningen af en fredelig og fremgangsrig verden.
(b) Vi opfordrer indtrængende til at man sætter sig ud over snæversynede loyalitet, og ubøjelige moralske og religiøse ideologier. Vi opfordrer til anerkendelse af alle menneskers fælles menneskelighed. Yderligere opfordrer vi til anvende fornuft og medlidenhed til at frembringe den verden vi har brug for. - en verden, hvori fred, fremgang og frihed, lykke er tilgængelig for alle. Lad os ikke opgive den vision, hverken af desperation eller fejhed.
(c) Vi er selv ansvarlige for, hvad vi er og hvad vi vil blive.
(d) Lad os arbejde sammen på at skabe en human verden med midler, som svarer til menneskelige mål.
(e) Ødelæggende ideologiske forskelle mellem kommunisme, kapitalisme og radikalisme bør overvindes. Lad os komme med et opråb efter en afslutning af terror og had.
(f) Vi vil kun være i stand til at overleve og gøre fremgang i en verden, som har fælles menneskelige værdier. Vi kan iværksætte nye retningslinier for menneskeheden : gamle rivaliseringer kan erstattes af bredt baserede kooperative indsatser. Forpligtelsen til tolerance, forståelse og fredelig forhandling tvinger os ikke til at affinde os me status quo eller optrapningen af dynamiske og revolutionære kræfter. Den sande revolution finder sted og kan forsat gøre det i form af utallige ikke-voldelige justeringer. Men dette er en følge af villigheden til at gå videre fremad til nye og voksende niveauer.
(g) På det nuværende afgørende øjeblik i historien, må forpligtelsen overfor hele menneskeheden være den højeste forpligtelse som vi er i stand til at påtage os; den går ud over alle snævre former for troskab mod kirke, stat, parti, klasse eller race , idet den går fremad mode en videre vision af menneskets muligheder.
(h) Hvilket mål er vel mere udfordrende for menneskeheden, end at den enkelte, både ideologisk og praktisk, bliver borger i et verdenssamfund. Det er en klassisk vision; vi kan nu give den en ny livskraft.
(i) Humanismen fortolket på denne måde er en moralsk kraft, der har tiden på sin side. Vi tror, at menneskeheden er i besiddelse af den potentielle intelligens, gode vilje og samarbejdsevne, som gør det muligt at iværksætte denne forpligtelse indenfor de kommende tiår.
(j) Vi, de undertegnede aflægger vort løfte om, endskønt vi ikke nødvendigvis bifalder hver eneste detalje i ovenstående, at give vore generelle støtte til Humanist Manifesto II for menneskehedens fremtid. Disse bekræftelser er ikke at betragte som nogen endelig tros-bekendelse eller dogme, men et udtryk for en levende og voksende tro. Vi indbyder andre i alle lande til at slutte sig til os i den yderligere udvikling og det videre arbejde mod disse mål.
Dokumentet afsluttes af en lang række underskrifter af fremtrædende humanistiske akademikere og forfattere samt en flok enten meget naive eller frafaldne kristne og jøder.